Påsken er fuld af traditioner og symbolik, og en af de vigtigste dage i påskeugen er Skærtorsdag. Denne særlige helligdag markerer mindet om Jesu sidste måltid med disciplene og har dybe rødder i både den kristne tro og dansk kultur. I Danmark har Skærtorsdag udviklet sig fra udelukkende at være en religiøs højtid til også at omfatte familietraditioner og folkelige skikke, der bringer mennesker sammen. Gennem tiden har måden vi fejrer denne dag på ændret sig, men betydningen består stadig som en vigtig del af vores kulturarv.
Skærtorsdags bibelske betydning
Skærtorsdag har sit navn fra det gamle danske ord “skær”, som betyder ren eller pure. Det henviser til fodvaskningen, hvor Jesus vaskede disciplenes fødder som et tegn på ydmyghed og tjeneste. Denne handling symboliserer renselse og er en central del af den kristne fortælling. Ved det sidste måltid indstiftede Jesus også nadveren, hvor brød og vin symboliserer hans legeme og blod. I danske kirker over hele landet afholdes der særlige nadvergudstjenester på skærtorsdag 2025, hvor menigheden samles for at mindes denne begivenhed. Mange kirker har også traditioner med særlig musik eller læsninger fra Bibelen, der fortæller om Jesu sidste timer med disciplene. Nogle kirker har tilmed genindført den gamle tradition med fodvaskning som en symbolsk handling under gudstjenesten.
Danske traditioner og spisevaner
I Danmark er Skærtorsdag også blevet forbundet med særlige madtraditioner. Historisk set spiste man grønne urter på denne dag for at “rense” kroppen efter vinterens tunge kost. I dag er det for mange danskere blevet tradition at spise lammekød på Skærtorsdag, hvilket symboliserer Jesus som “Guds lam”. Andre populære retter inkluderer forskellige former for grøn mad, såsom grønkålssuppe eller spinattærte. I nogle familier samles man til et særligt festmåltid, der minder om påskefrokosten med sild, æg og andre traditionelle danske påskedelikatesser. Nogle bagere laver også særlige skærtorsdagsboller med grøn marcipan, der symboliserer dagens fokus på det grønne og frugtbare. I visse egne af landet er der tradition for at børnene klæder sig ud som påskeharer eller -kyllinger og går fra dør til dør for at samle påskeæg og godter.
Moderne fejring og fridage
For mange danskere er Skærtorsdag først og fremmest blevet en velkommen fridag i påskeugen. Som officiel helligdag giver den anledning til at nyde foråret og den begyndende påskeferie. Mange bruger dagen på udflugter i naturen, hvor forårsblomster som påskeliljer og erantis begynder at titte frem. Andre benytter fridagen til familiesammenkomster eller til at pynte hjemmet med påskepynt som gule kyllinger, påskeæg og friske grene med nyudsprungne blade. I de senere år er der også opstået nye traditioner, hvor nogle kommuner arrangerer påskeægsjagt i parker eller skove, og butikker tilbyder særlige skærtorsdagstilbud. Museerne har ofte særlige påskeudstillinger, der fortæller om højtiden og dens historie, og mange familier starter deres påskeferie denne dag med rejser til sommerhuse eller udlandet.
Uanset om man fejrer Skærtorsdag af religiøse grunde eller blot nyder fridagen som en del af påsken, er dagen blevet en fast bestanddel af den danske kulturarv og en påmindelse om forårets komme efter vinteren. Traditionerne varierer fra familie til familie, men fælles for de fleste er ønsket om at samles og markere denne særlige tid på året med både nye og gamle skikke.