Vi kender vist alle sammen det med at skulle lære noget godt kan være lidt svært. Mange forbinder læring med noget negativt, fordi følelsen af at noget er svært oplagres i vores nervesystem og huskes hele livet. Lær hvordan du vender din indstilling til din egen læring, og hvordan du skaber en bedre læringsproces for dig selv.
Hvis du er en af de heldige som elskede at gå i skole som barn, og som altid har følt at det var en fornøjelse at tilbringe dagen med næsen i din bog, så nyd det. Desværre er der rigtig mange som husker tilbage på skoletiden som en svær tid, og det med at skulle lære noget kan være en negativ ladet oplevelse. Der er ingen grund til at læring skal give dig en klump i maven, eller at læring skal være svært. Læs med her, og find ud af hvordan du nemmere skaber en positiv læringstilgang for dig selv.
Kunsten at være god til noget
Den vigtigste kerneværdi i vejen mod en bedre læring, er først og fremmest at finde noget som man er god til, eller måske nærmere som man interesserer sig for. Hvis du gerne vil arbejde med din læring, er det en god idé ikke at starte for hårdt ud. Prøv at sætte dig ned og tænke over, hvilke ting der gør dig glad. Hvad kan du godt lide, og hvad laver du typisk hvis du har en hel dag fri. Det er fra disse interesser der skal plantes et lille frø.
Når du har fundet nogle ting som du synes du interesserer dig lidt for, så udforsk de områder og undersøg om du stadig synes det er interessant når du lærer mere om dem, eller om det så bliver kedeligt. Det er helt okay hvis du mister interessen, og det er meget normalt. Hvis du mister interessen for det, når du går mere i dybden med det, så går du bare videre. På et tidspunkt finder du nok noget, som bliver mere og mere interessant jo mere du sætter dig ind i emnet. Så har du fundet en positiv kilde til læring. Disse følelser kan du prøve at tage med videre selvom du skal lære om noget du ikke synes er så vigtigt.
Når du har udforsket din egen læring indenfor de ting som du synes er interessante, er det vigtigt at blive ved med at være nysgerrig. Det vil helt sikkert komme stille og roligt, og så vil din krop begynde at huske på at læring sagtens kan være berigende og næsten endda sjovt.